De bedste feriesteder for børn i Tyrkiet

Rejsemålet for en familieferie skal kunne tilbyde noget for alle familiens medlemmer, hver for sig og sammen. Det mest naturlige samlingspunkt for familien som Tyrkiet tilbyder er sol og strand. I feriebyerne på den tyrkiske vestkyst finder man en god ferieoplevelse for hele familien.

Klik her for at købe billige billetter til Tyrkiet.

Tyrkiets Ægæiske kyst – den del af den tyrkiske kyst som ligger ved det ægæiske hav (vestkysten ud mod grækenland) var i oldtiden hjem for både grækerne og romerne.

Tiltrods for at der findes en masse spændende seværdigheder for de voksne findes også masser af vidunderlige børnevenlige sandstrande i afslappede tyrkiske feriebyer omgivet af småbjerge og bakker med oliven træer.

Nogle af Tyrkiets mest populære steder for familieferier er Kusadasi, Bodrum og Marmaris.

Kusadasi
Kusadasi er et dejligt og eftertragtet feriested. Der er 50.000 indbyggere, men i højsæsonen mellem maj og oktober er der rigtig befolket. Kusadasi betyder “Fugle ø” og kommer efter “Due øen” som ikke ligger langt derfra. Kusadasi har som andre turistbesøgte byer mange butikker og markeder, hvor man kan finde spændende souvenirs, tæpper, smykker og så videre og ofte til en billigere pris end i de størrer byer. Husk at det er forventet at man prutter om prisen, så man kan godt forvente at prisen starter højt.

Bodrum
Bodrum er et eftertragtet feriested både for rige tyrkere og for udlændinge fra hele verden, fordi Bodrum både har dejlige strande med rent klart vand, shopping muligheder samt historiske seværdigheder. I Bodrum ligger museer og monumenter tilbage til oldtiden og der findes ruiner fra ét af de syv verdensvidundere.

Bodrum er delt er en vestlig og en østlig del, hvor den vestlige del har havnen og store og små både som fokus og er mere stille og afdæmpet end den østlige del af byen. I den østlige del af Bodrum ses store dejlige strande med barer og restauranter bagved, hvor der virkelig er liv at opleve når der åbnes i barene kl 10 om aftenen.

Marmaris
Marmaris er også et godt familiested at besøge, fordi selvom der er barer og et levende natteliv, så er der også dejlige rene strande og man kan for eksempel tage med en båd rundt og se de andre nærliggende byer. Disse bådture er ofte ret billige og både mad og drikke er inkluderet. Priserne går helt ned til omkring 90-100 dkk for en hel dag på havet.

Der er også mulighed for at komme på arrangerede ture, såsom safari, hvor man bliver kørt rundt i bjerge og kan se vandfald og få flotte naturoplevelser. Eller en bade tur, hvor man kan komme i et tyrkisk bad med sauna og massage. Desuden arrangeres der aften ture hvor man besøger restauranter og barer og prøver spændende tyrkiske retter, hører musik og kan se mavedans.

Marmaris er gennem de sidste år blevet et mere og mere populært feriested, især for Englændere og Russere.