Antalya og middelhavskysten

Den største by på middelhavskysten er Antalya. Man kan nemt komme til og fra Antalya, da der ligger en lufthavn med billige rutefly til Istanbul.

Klik her for at købe billige billetter til Tyrkiet.

Det er både hurtigt og nemt at komme rundt i Antalya fordi der både er bus, tog, taxi og tram og så er der dolmus.

Dolmus er en stor taxi eller en minibus og ordet dolus betyder “fyldt op”, fordi bussen som oftest fyldes op før den kører.

Dolmus kører på faste ruter og tager folk med undervejs, uden at der er en køreplan eller tidsplan. Dette er en god måde at rejse på fordi dolmus kører derhen hvor passengerne vil hen.

Af seværdigheder i Antalya er det primært de historiske bygninger og områder som er interessante. De fleste af de historiske bygninger findes i de smalle gader i det gamle kvarter, Kaleiçi. Man kan også gå sig en tur i Karaalıoğlu Parken eller se det aktive fiskerliv ved havnen. Ved havnen kan man tage en bådtur på middelhavet og nyde den smukke udsigt. Bådene sejler i løbet af hele dagen og først når de er nogenlunde fyldte. Bådene om morgene er ofte mindre fyldte end om eftermiddagen. Og vær opmærksom på at man gerne må prutte om prisen for bådturen, ligesom det er almindeligt ved køb af andre ting i Tyrkiet. En generel regel er at den rigtige pris er cirka halvdelen af den første pris du får tilbudt.

Af gode shopping muligheder kan nævnes de store shopping centre: 5M Migros, Özdilek og Deepo Outlet Center. Det man kan købe af souvenirs er meget lig andre turiststeder, for eksempel falsk designer tøj, mærkevarer, sko, krydderier, vandpiper osv. Desuden kan man nemt og billigt købe de fleste former for medicin, også medicin som man er vant til er recept pligtigt.

Spis og nyd livet i Antalya. Mad er meget billigt og af god kvalitet. Services er også helt fantastisk og det er bare prikken over i’et når måltidet bliver serveret med et stort smil og alle er venlige. Et helt måltid koster omkring 5-10 tyrkiske lire, hvilket svarer til 18-35 danske kroner. Oplev også rigtig god fisk og skaldyr, på nogen af de mange fisk og skaldyr restauranter i Antalya og andre steder på middelhavskysten.

Også barer og natteliv byder Antalya på, hvor man kan nyde en kold øl i sommervarmen. Barene og diskotekerne byder på forskellige ting såsom levende musik, vandpipe eller spil. I Tyrkiet har de en speciel drink som hedder Raki og som er ret stærk, så den skal drikkes med varsomhed. På nogle gader i den gamle by liggerne barene op og ned af hinanden, og selv nogle af de gamle huse er blevet lavet om til barer, så der er nok at vælge imellem. Der er især liv i gaderne om sommeren, hvor der er lidt mere tempereret om aftenen, og derfor kommer folk ofte ud når solen er gået ned.

Hoteller findes der også næsten overalt på middelhavskysten og i Antalya, så det er nemt at finde et sted at overnatte. Hotellerne er forholdsvis billige, men der findes dog også 5 stjernede hoteller. Der er mange turister og unge mennesker på rundtur, så der er stor udskiftning og derfor stor brug for mange hoteller.

Af gode og billige hoteller i Antalya kan nævnes:

  • Whitegarden Hotel, Kaleiçi, Hesapçı Geçidi 9, Tlf.: 0242-241 91 15.
  • Terra Anatolia House, Kaleiçi, Hesapçı Geçidi 5, Tlf.: 0242-244 37 35.
  • Sibel, Kaleiçi, Fırın Sok. 30, Tlf.: 0242-241 13 16.

Af andre byer ved middelhavskysten kan nævnes:

  • Adana – Dette er også en af de største byer i Tyrkiet.
  • Alanya – Dette er både en historisk by og der er også en dejlig strand, med mulighed for at svømme og slappe af.
  • Antakya (også kaldet Antioch) – Dette ligger tæt ved Syrien og er en dejlig by med både spændende historie og god mad.
  • Kaş – Dette er en dejlig gemt by med flot traditionel og gammeldags arkitektur.